Behandlere

Mona
Mona er indehaver og grundlægger af Mynthe, som har eksisteret i 15 år. Med Mynthe åbnede hun et af de første økologiske hudplejeklinikker i Danmark, med en grøn og bæredygtig profil. Mona er uddannet holistisk hudterapeut og har med de mange år, en bred erfaring indenfor hud og hudpleje. Hun har været på en del efteruddannelser og kurser som Cosmofacial, kosmetisk akupunktur, anatomi og fysiologi, bindevævsmassage, lymfedrænage, kranio sakral terapi, Gua sha, cupping, faceyoga instruktør og massagekurser. Hun deltager endvidere løbende på efteruddannelses kurser indenfor de hudplejemærker vi arbejder med i klinikken. Hun er specialist i hud og hudpleje og bruger sin viden og intuition til at guide og vejlede dig til den optimale effektive behandling og hudplejerutine. Hun elsker at skabe den bedste oplevelse for dig. Mona bruger også sin viden til udviklingen af egen økologiske hudplejeserie, MUNA

Sidse
Sidse er uddannet kosmetiker i 2013 med speciale i spa & wellness. Hun var elev i Mynthe og bestod sin praktiske eksamen med bronze. På grund af sin dygtighed og dybe faglighed blev hun headhuntet som lærer til kosmetikeruddannelsen på NEXT. Der var hun i 2 år, til hun valgte at komme tilbage til klinikken, da hun savnede den praktiske del af faget. Sidses speciale er ansigtsbehandlinger og hun har derfor været på utallige efteruddannelser. Hun er uddannet indenfor cosmofacial, cupping, Gua Sha, lymfedrænage og diverse massagekurser og med sin baggrund som kosmetiker, giver det hende en solid viden og erfaring indenfor den holistiske hudterapi, såvel som den traditionelle. Hun deltager løbende på efteruddannelses kurser indenfor de hudplejemærker vi arbejder med i klinikken. Sidse er meget vellidt blandt kunder og personale og kendt for sit milde empatiske væsen.

Natasha
Natasha er uddannet kosmetiker i 2019 med speciale i spa & wellness og har efterfølgende deltaget i diverse massagekurser. Hun har arbejdet i et stort spa i København, så hun er yderst erfaren til at massere og lave ansigtsbehandlinger som er hendes store passion.
Natasha deltager løbende på efteruddannelser indenfor de hudplejemærker vi arbejder med i klinikken
Natasha er et glad og positivt menneske og hendes gode energi skinner igennem hendes personlighed og behandlinger.

Kimmie
Kimmie er oprindeligt uddannet bioanalytiker, men valgte at følge sin passion og blive kosmetolog. Hun blev færdig med sin uddannelse som kosmetolog fra Cidesco i marts 2020 og bestod med højt gennemsnit og har været i Mynthe siden. Hun skrev speciale i acne og hvordan man kan behandle det med en holistisk tankegang. Hun er endvidere efteruddannet i Gua sha og kosmetisk cupping.
Kimmie er meget perfektionistisk med alt hvad hun foretager sig og vil gerne udføre alle behandlinger fyldestgørende. Hun arbejder benhårdt og målrettet på løbende at dygtiggøre sig, så kunderne får en god oplevelse. Hun er et varmt og meget hjælpsomt menneske.

Natascha
PÅ BARSEL
Natascha er uddannet kosmetolog i 2014 og har været i Mynthe siden. Natascha har været på en del efteruddannelser som cupping, Gua sha og diverse massagekurser. Nataschas speciale er voks, sugaring samt bryn og vipper, som hun har mange års erfaring med. Hun er kendt for sin grundighed og ikke mindst hurtighed med voks og sugaring.
Natascha er et meget glad, positivt og energisk menneske fuld af spas som smitter af på alle andre.